Jens Flindt
Om kunstneren:
Det her med at tegne har nu en gang fyldt meget i mit liv. På godt og ondt og i nogle perioder mere end i andre. Efter en lang næsten-pause, som jeg aldrig formåede at gøre til et full-stop, fra starten af 90’erne op gennem det første tiår af det nye årtusind har jeg igen skruet op for den aktivitet de seneste par år. Jeg ved ikke, om jeg kan holde helt op med at tegne. Det kan jeg såmænd nok, men det ser ud til, at det ikke bliver helt så nemt som f.eks. dengang i skoletiden, da jeg fandt ud af, at det vist alligevel ikke rigtigt var noget for mig at spille håndbold. Og i den sammenhæng er jeg lykkelig over at have fundet en lokal platform som Kunst2100.