Skrevet af Kasserer: Susanne Buus-Pedersen - 31. December 2019

KUNST2100 i DOCKEN, 15. - 16. FEBRUAR 2020



I weekenden 15.-16. februar 2020 indtager Kunst2100 for 8. gang Kulturkaj Docken i Nordhavn.


Denne gang vil mere end 60 af foreningens kunstnere præsentere deres nyeste værker inden for billedkunstformerne maleri, grafik, skulptur samt brugskunst som keramik og smykker.


Kulturkaj Docken, det tidligere saltlager helt ude i den østerbroske vandkant, er et fantastisk flot rum både at fylde og besøge.


Foruden masser af kunst og kunsthåndværk kan gæsterne nyde en forfriskning i cafeen.
Der er åbent begge dage kl 11-17, og adressen er Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn.


Entré kr. 30, børn indtil 12 år gratis.

 

Du kan se en præsentation af de enkelte kunstnere på begivenhedens facebook side.

 

. . . . . . . . . . . . 

 

Docken 2020 - katalog

Kunst2100 på facebook

 

Kunst2100 på Instagram

 




Skrevet af Kasserer: Susanne Buus-Pedersen - 02. Februar 2020

Månedens kunstner: Thomas "Pixel" Pedersen



Thomas "Pixel" Pedersen fokuserer på fotografiet, fotomanipulation og installationer. Han fotograferer og udstiller primært i Europa, og hans billeder er dramatiske, filmiske og tidsløse.

Se mere her på siden.





Kunstnernes Nyheder

Mønstre - flader - strukturer


Skrevet af: Susanne Buus-Pedersen - 09. Februar 2020

Har du lyst til at udstille på Galleri Øbro Biblo? Næste udstilling har temaet "Mønstre - flader - strukturer." Udstillingen skal hænge på galleriet fra d. 22. april til d.22 juni.
Du kan hente et tilmeldingsskema her.
Ansøgningsfristen er d. 23. marts. Du sender tilmelding samt fotos af de værker, du ønsker at udstille, til kurator Susanne Buus-Pedersen: subuus@gmail.com.
Du kan deltage med op til 5 værker.

Galleri Øbro Biblo ligger på Øbro Jagtvej Bibliotek, Jagtvej 227, 3.sal.


Kunst 86 åbner 16/1


Skrevet af: Inger Bennigsen - 05. Januar 2020

Jeg åbner nyt kunststed i Ryesgade 86 d. 16. januar :-)

Stedet skal have flere funktioner: skiftende udstillinger i 'galleri'lokalet, som ligger ud mod Ryesgade med stort facadevindue og i 'baglokalet' vil jeg selv arbejde med mine malerier og desuden vil der være forskellige spændende kreative kurser - bl.a. kursus i akrylmaling, akvarelmaling, linoleums-tryk og grafik/paptryk.

Kunstnere har mulighed for at ansøge om at udstille i Kunst 86. Skriv til mig, hvis du vil vide mere om pris/betingelser for udstilling. 

Har du lyst til at lave et kreativt kursus ? kontakt mig og lad os finde ud af noget ! Her er plads til max 8 deltagere (på malekursus)