Mette Herdel

#metteherdel


 

Det lader til at jeg er blevet "fast" illustrator hos Bykalender.dk. I hvert fald har jeg siden jeg i 2021 lavede forsidebillede til kalenderne for Hørsholm og Frederiksberg, illustreret julekalenderen 2022 fra både København og Helsingør. Derudover har jeg lavet en lang række illustrationer til en dokumentar om danske lægers indsats i modstandskampen under anden verdenskrig. Den kan ses på DR/HISTORIE/DANSKE LÆGER I KAMP MOD NAZISMEN. Jeg har desuden redigeret dokumentaren.

Jeg er ret vild med illustrationsopgaverne, så håber der kommer flere af dem.

Nåh, ja. Så har jeg været på interrail og lavet en lille rejsedagbog.

 

Jeg elsker farver og der må gerne være et lille eventyr med undervejs. Jeg har tegnet og malet så længe, jeg kan huske. Jeg er bl.a. uddannet billedkunstlærer og skolebibliotekar og har arbejdet med børnebilleder og børnebøger i mange år. Sideløbende med mit arbejde som lærer og afdelingsleder har jeg haft forskellige freelance illustrationsopgaver. Først i 2017, hvor jeg tog et årskursus på Den klassiske tegneskole på Glyptoteket hos Asbjørn Jakobsen, er billedkunsten blevet min hovedbeskæftigelse. 

Mine billeder er figurative og emnefeltet er som regel natur- og hverdagsinspireret.