Skrevet af: Tine Meyer Thomsen
15. Marts 2019

Penselstrøg



Jeg elsker at male. Her skylder jeg ingen forklaringer. Bestemte møder og al planlægning, orden og kontrol, er væk. Farverne sætter den spontane dagsorden. Dette farverige og frie univers gør, at jeg bliver ved med at male, lige siden jeg var barn, og jeg som helt ung 16-årig debuterede med min første udstilling. Fri for bestemte skoler og retninger. Inspireret af livet, døden, mennesker og naturen til at berøre de store spørgsmål i kunst og kærlighed. Uden bestemte svar. Blot indtryk, der kommer til udtryk i stadig bevægelse i mine penselstrøg.