Skrevet af Kasserer/Webredaktør: Susanne Buus-Pedersen - 01. Juni 2025

Månedens kunstner: Mette Brandt



Mette Brand er månedens kunstner hos Kunst2100. Mette arbejder med abstrakte malerier, hvor farver, former, kompositioner og teksturer smelter sammen og skaber visuelle fortællinger, der appellerer til fantasi og følelser. Inspirationen hentes fra naturens mønstre, menneskelige relationer og livets kontraster, og værkerne balancerer ofte mellem det spontane og det kontrollerede.

Se flere af hendes malerier her på siden.




Skrevet af Kasserer/Webredaktør: Susanne Buus-Pedersen - 02. April 2025

Tak for interessen for Åbne Døre



Kunst2100 holdt Åbne Døre på 14 forskellige værksteder og udstillingssteder på Østerbro i weekenden d. 27. - 30 marts.

 

Den fælles fernisering hos Art & Frame var et tilløbsstykke og de deltagende kunstnere tilbragte nogle herlige timer sammen med de mange besøgende.

 

Niels Peder Ravn, som er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i København, holdt en inspirerende velkomsttale om kunstens bestydning, med fokus på Østerbros måske kendteste kunstner Christen Købke.

 

Vi har været meget glade for samarbejdet med Art & Frame og håber på at kunne gentage det en anden gang.





Kunstnernes Nyheder

Jeg udstiller på Telefonfabrikken, Gladsaxe Kulturhus


Skrevet af: Susanne Buus-Pedersen - 23. Maj 2025

Sammen med kunstnersammenslutningen K21 udstiller jeg på forårsudstillingen "FRI LEG."

Det er på Telefonfabrikken, Telefonvej 12, 2860 Søborg.

Udstillingen hænger i 3 måneder fra d. 2. april til og med d. 30. juni.