https://www.facebook.com/ateliertinahee/?ref=settings

https://www.instagram.com/tinahee_art/

 

Atelier Tina Hee,

Værksted: Vennemindevej 7, atelierV79

 

Om mit arbejde,

 
En erfaren seerske, var der engang en kunsthistoriker, som kaldte mig, og det er fordi jeg har en særlig evne til at registrere indtryk, som jeg omdanner i min abstrakte billedverden. Jeg bruger min pensel og redskaber som katalysator for alle de lagrede indtryk og giver dermed liv til farvesymfonier på mine lærreder.
 
I mit arbejde finder du en anseelig mængde energi, hvor farveskalaen er særlig tydelig. Mine malerier har en meget personlig farveholdning, som jeg har fundet frem til ved helt bevidst ikke at skelne til hverken kunsthistorie eller den klassiske farveteori. Jeg har per intuition altid været fuld af tro på, at alle billedelementerne falder på plads og at farverne skulle få lov at finde deres egen melodi.

Jeg arbejder som COBRA-malerne, jeg lader spontaniteten og eksperimenterne dominere.

 

 

Mit seneste arbejde 2019 "fabeldyr",

Helt fra da jeg var barn, har jeg haft en særlig kærlighed til indianere, dyr og natur. 


Indianerne skar og malede symboler i totempælene, eller slægtsstøtterne, som de også kaldes, og blev brugt som udsmykning på husene eller som fritstående mindesmærker. Forbindelsen til dette totem ligger tilbage til urtiden, hvor grænserne mellem mennesker og naturen var mere flydende. 


Ravnen, som ofte forekommer i disse udsmykninger har mange betydninger, og en af dem er, at den omfavner mennsket med sine vinger.


Solen, som jeg også lader indgå i mit arbejde, er med for at give dig en oplevelse af at modtage de varme stråler både som symbol og som varme i form af farver.