Hvem er jeg? 

Mit navn er Thea Strange, jeg er født i 1960 i Nederlandene, bor i Danmark siden 1995. Jeg har åbnet atelieret "Out of my Mind", et længe næret ønske om at have mit eget sted. Min hule. Jeg tænker i billeder og jeg husker i billeder. Jeg ser "billeder i billeder" overalt. Alle billeder kan bearbejdes. Jeg har hjerte for menneskelige relationer, jordkloden, spiritualitet, selvudfoldelse og kreativitet. Kreativ fordybelse er for mig en nødvendighed i vores hurtige digitale verden.

Jeg har været rundt omkring i interesser, i mange retninger, i livet og på kloden. Jeg har boet i Frankrig, i Saudi Arabien, i Holland og nu i Danmark. Jeg er uddannet psykoterapeut, og arbejder med individuelle klienter og med par. Jeg har praksis sammen med min mand. Jeg har derudover en uddannelse som tolk/oversætter, i dybdeafspænding, som behandler, jeg har undervist i fransk, i kommunikation, i svømning, jeg har lært små børn at læse, og nu er jeg startet med mit eget atelier og galleri.

Som barn ville jeg blive "lærerinde". Jeg har altid elsket at formidle og at undervise, og det at jeg holder workshops nu, har været en naturlig følge og forlængelse af mit kreative udtryk.

 

Hvordan gør jeg?

Jeg skaber et billede fra bunden. Som oftest starter det med et billede som fanger min opmærksomhed, som jeg klipper ud (med en saks, ikke digitalt). Jeg leder efter andre motiver som i form, eller farve, eller budskab har en relation til det første. Jeg arrangerer dem og giver dem en sammenhæng. Det må gerne overraske. Når billeder bliver brugt i en anden kontekst kan de få et helt andet udtryk, en helt anden betydning. Jeg samler udklippene og former dem til en helhed. Jeg limer først når jeg er tilfreds. Det oprindelige værk er typisk A4 eller A3 format.

 

Alt kan bruges: ugeblade, brochurer, kalendere, fotos. Der samles meget mere materiale end der bliver brugt i den endelig decoupage. Jeg klipper motiverne ud med en almindelig papirsaks, og jeg har en lille saks til de små detaljer. Det er en tidskrævende proces, både det at finde motiverne og at arrangere dem. Jeg kan godt ændre mening midt i processen, eller bruge tid på at lede efter et billede som jeg visuelt kan huske jeg har set, men ikke nødvendigvis i hvilket blad eller brochure.

 

I den sidste fase i decoupagearbejdet bliver der taget et professionelt foto af værket. Enkelte digitale retoucheringer kan blive foretaget, når det oprindelige billedmateriale har synlige mærker efter fx hæfteklammer eller har været foldet, noget som kan ses tydeligt ved forstørrelser. 

Med affotograferingen kan værkerne blive forstørret eller formindsket efter ønske, og overføres på forskellige materialer.

 

Hvorfor et foto og en print?

Det materiale jeg bruger til at fremstille mine decoupager, kommer fra forskellige trykværker. Det materiale er ofte ikke farveægte, og kan falme med tiden når det bliver udsat for lys. Når jeg får værkerne printet (fx på art paper) er de bl. a. syrefrie og garanteret lysægte. Når jeg nu kun får dem printet i få eksemplarer, må de gerne vare længe...

 

Værkerne bliver kun fremstillet i 10 eksemplarer. De er nummereret og signeret.

De kan bestilles på mål, og på forskelligt materiale, eller købes direkte fra atelieret i Ryesgade 50.

 

hjemmeside: www.oomm.dk

instagram: oomm.outofmymind

facebook: Out of my Mind / Thea Strange