Skrevet af Bestyrelsesmedlem: Susanne Buus-Pedersen - 09. Maj 2018

Mangler du en platform til din kunst?



Har du lyst til at få eksponeret din kunst? Så er Kunst2100 noget for dig. 
 
Som medlem af Kunst2100 får du blandt andet mulighed for at deltage i foreningens populære årlige udstilling i Kulturkaj Docken i Nordhavn. Du kan også lave din egen personlige side på Kunst2100s hjemmeside, hvor du bl.a. kan præsentere dig, lægge foto på af dine værker og linke til din egen hjemmeside.
 
Kunst2100 har, udover at arrangere den årlige kunstudstilling, fokus på at etablere samarbejde mellem medlemmerne og relevante udstillingsplatforme/ kunstforeninger, arrangere ÅBNE VÆRKSTEDER og tilbyde kunstkurser inden for forskellige genrer.
 
For at blive medlem skal du være udøvende kunstner med værksted, galleri eller atelier på Østerbro eller bare bosiddende på Østerbro. Om du har lavet kunst i mange år eller lige er gået i gang er underordnet, bare du er seriøs og frisk på at være et aktivt medlem af foreningen.
 
Et årligt medlemsskab koster kr. 200.
 
Du kan læse mere om vores indmeldingsbetingelser her.
 
Følg os også på de sociale medier: 

Se medlemmernes egne nyheder længere nede på siden.