Skrevet af: Helene Søs Schjødts
24. April 2017

Udstilling 2-18 maj



Keramiker Helene Schjødts har inviteret 17 forskellige kunsthåndværkere indenfor i sin butik til at udstille deres værker under temaet "The Laid Table" / "Det dækkede bord".

Kunsthåndværkerne kommer fra Danmark, Sverige, Finland, England, Grækenland, Frankrig og skaber værker i glas, keramik og tekstil. Det kan være brugsfunktionelle værker med høj funktionsværdi og æstetik, men det kan også være abstrakte, dialogskabende og eksperimenterende værker.

Det sublime håndværk er fællesnævneren for de forskellige udtryk, materialer, kulturer og æstetiske tilgange, der gør sig gældende ved de 17 udøvere.